Aftaler og aflysninger
Aftaler kan frit aflyses op til 24 timer før det aftalte tidspunkt. Ved aflysning senere end dette eller ved udeblivelse opkræves et gebyr på 250,00 kr. Ved ferie eller anden længere afmelding skal vi have besked senest 14 dage før, af hensyn til planlægningen.
Opsigelse
Opsigelse af samarbejdet skal ske skriftligt til: kontakt@ren-lokal.dk og senest 24 timer før aftalen.
Priser og betaling
Timeprisen er 380,00 kr. inkl. moms. Vi forbeholder os retten til at justere prisen med 30 dages varsel. Du modtager en faktura efter udført arbejde. Betalingsfristen er angivet på fakturaen og er typisk 7 dage med mindre andet er aftalt. Ved for sen betaling pålægges et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykker.
Tidspunkt og ankomst
Vi bestræber os altid på at overholde det aftalte tidspunkt. Der kan dog opstå uforudsete situationer (fx trafik, sygdom eller vejrforhold) så vi ikke kan levere rengøring til dig på det aftalte tidspunkt. I så fald kontakter vi dig hurtigst muligt, for at sikre at rengøringen udføres snarest derefter. Ved ankomst forventer vi at hjemmet er i ryddet stand, hvis vi skal kunne komme til.
Adgang og nøgler
Når du afleverer nøgler til os, vil de blive opbevaret sikkert og forsvarligt. Det samme gør sig gældende med evt. kode til en nøgleboks. Hvis du har alarm i huset, skal vi enten have koden, eller du skal sikre dig at den er slået fra i det tidsrum vi kommer. Hvis vi ikke kan komme ind pga. problemer med adgang eller alarm, bliver den planlagte rengøring stadig faktureret.
Skader og ansvar
Vi har ansvarsforsikring. Hvis vi ved et uheld beskadiger noget under arbejdet, informerer vi dig med det samme. Finder du selv en skade, som vi ikke selv har bemærket, skal du kontakte os skriftligt indenfor 24 timer og vedhæfte billeder. Sagen behandles straks og overdrages til forsikringen. Eventuel erstatning udbetales direkte af forsikringsselskabet. Du kan ikke modregne eller undlade betaling pga. et erstatningskrav. Såfremt vi efter dine anvisninger benytter specifikke rengøringsartikler som stilles til rådighed for os, til bestemte typer af materialer eller inventar, og der opstår skader som følge heraf, kan vi ikke stilles til ansvar.
Dokumentation
Vi forbeholder os retten til at dokumentere vores arbejde ved at tage billeder efter endt rengøring, selvfølgelig med respekt for privatliv og kun af relevante områder.
Vi er din lokale rengøringshjælp med mere end 15 års erfaring med rengøring af både erhverv og private. Grundighed og højt serviceniveau er vores spidskompetencer.
Gå til formularen og forespørg et uforpligtende tilbud på rengøring af din bolig.